Book Kollegaboldbanen

Er I nogle stykker, der gerne vil spille en omgang sjov og anderledes fodbold, når det passer Jer? Eller leder I efter en sjov aktivitet til idrætsdagen? Så se nærmere på det følgende opslag.

Hos Aalborg Firmaidræt har I mulighed for at leje en kollegaboldbane, der er beliggende på Lerumbakken 11 i Nørresundby.

Hvad er kollegaboldbane?

Kollegaboldbanen er en 24x15 meter stor kunstgræs fodboldbane, der er anlagt med bander omkring banen samt et overdækkende net, så bolden altid er i spil. Udformningen af banen medfører et hurtigt spil, der bølger frem og tilbage, hvor alle spillere er involveret. Kollegaboldbanen indbyder til fodbold med høj intensitet, hvor der er få regler og hvor alle kan være med.

     

Praktiske oplysninger

Prisen for leje af banen er som udgangspunkt 200 kr. pr. time, men der kan aftales en særlig pris i forbindelse med faste lejetidspunkter eller arrangementer (kontakt Aalborg Firmaidræt for tilbud). Herudover kan omklædningsfaciliteterne i Nørresundby Idrætscenter benyttes i forbindelse med leje af banen.

Banen kan lejes fra dag til dag, på faste tidspunkter eller til større arrangementer som fx den årlige idrætsdag. Leje af banen kan endvidere kombineres med andre af Nørresundby Idrætscenters faciliteter som fx svømmeland eller hallerne, hvor der findes en samlet pris.  

Booking af banen foretages via Nørresundby Idrætscenter, der kan kontaktes på tlf. nr.
98 17 43 66
.

Har I brug for yderligere information eller ønskes der en særlig aftale omkring leje af banen, kan Aalborg Firmaidræt kontaktes på tlf. nr. 98 19 05 22.