Gokart

Gokart ved Aalborg Firmaidræt er for dig og dine kollegaer, som har benzin i blodet. Her dyster vi i hold af 4 personer mod andre firmaer. Så kom og giv de andre firmaer baghjul og få en aften med masser af fart og spænding. 

Aalborg Firmaidræt afvikler en udendørs gokart turnering i sommerhalvåret samt to indendørs gokartstævner i februar/marts måned. 

Der køres Le Mans kørsel for firmahold både udendørs og indendørs. 

Udendørssæsonen strækker sig fra april til oktober. 

Der vil ikke blive kørt i ferieperioden - fra ca. 1 juli til midt i august.

Der køres på mandage fra kl. 18.00 - 20.00 (holdene møder dog 45 min. før kørsel)

Vores udendørs turnering køres på gokartbanen i Mou, hvor de vil blive afholdt som Le-Mans løb, dvs. 4 personer på hvert hold, hvor hvert hold har én gokart, og hvor man selv bestemmer hvem der skal køre, og hvornår man vil skifte chauffør. 
Der kan køres med 9-12 hold af gangen, og den aktuelle stilling kan følges 
undervejs på monitorer, da alt foregår elektronisk via et tidtagningsanlæg.

Der vil blive udarbejdet en turneringsplan, så man selvfølgelig møder forskellige hold undervejs i turneringen. Der afsluttes med en finalekørsel, hvor de 10 bedste hold dyster om mesterskabet.

 

Vores indendørs turnering afvikles også et inde-gokartstævne i Gokart World, Svenstrup i februar/marts. Her er der to køredage, hvor man har mulighed for at møde forskellige firmaer. 

Benjamin Karlog
Go-kart formand

Sted

Udendørs - Gokartbanen i Mou
Hedevej 6
9280 Storvorde

Sted

Indendørs - Gokart World i Svenstrup
Marathonvej 1
9230 Svenstrup