Regler for LE MANS

AALBORG FIRMAIDRÆT’s REGLER FOR LE MANS GO-KART

Der køres LE MANS for 4 mands hold. Et hold består af mindst 4 kørere. Piger må godt deltage på et hold. Deltagerne skal være fyldt 16 år. Hvert hold kører i 2 timer.

Hvert hold kører i 2 timer med 7 pitstop. Der vil blive kontrol på, om alle på holdet kommer ud at køre mindst 2 gange. Den person som løber, skal også køre med på holdet.

Der indbydes til at køre 4 løb, hvoraf de tre bedste løb tæller for at komme i finalen.

Der indbydes også til at køre 3 løb, hvoraf alle tre løb tæller med for at komme i finalen.

 

FINALE:

Resultatet fra de bedste 3 indledende løb afgør, hvem der kommer med og hvilken startposition de får. Der køres med 10 hold. 

Der skal være mindst 4 personer, der kører hver gang, men hvis et hold møder med 3 personer, kan de deltage på lige fod, men de skal også have 7 pitstop. Et hold må kun møde én gang med tre kørere. Møder holdet kun med to kørere eller flere gange med tre kørere, kan de alligevel deltage i løbet, men vil bliver placeret sidst uden point.

I finalen skal der deltage mindst 4 kørere.

For at starte løbet, skal en deltager fra hvert hold løbe ½ baneomgang og sætte holdet i gang ved et let klap på skulderen på ham, der sidder i go-karten. Der skal ikke løbes ved finalen.

Der køres om mandagen på Mou Go-kartbane og fra 2013 køres finalen også om mandagen.

Alle regler på Mou Go-kartbane skal overholdes og Henrik (fra Mou Go-kartbane) bestemmer suværænt om der skal gives straf for en forseelse på banen eller overtrædelse af reglerne.

Mødetid 45 minutter før start, skal overholdes, da Henrik bruger tiden til at oplyse om reglerne på banen.

Én licenskører må deltage på hvert hold.

 

Der kan gratis lånes hjelmhue, hjelm og en let køredragt.

 

Point: Nr. 1 får 100 point, nr. 2 får 98 osv.

 

Ved afbud eller flytning af køredag, skal AALBORG FIRMAIDRÆT kontaktes på tlf. 9819 0522

Benjamin Karlog
Go-kart formand