Padel-bølgen ruller... Og nu åbner ErhvervsNetværk 9220 - Aktive Arbejdspladser – i samarbejde med Aalborg Firmaidræt – op for padelturneringen 9220-Kollegapadel.
Skal du og din makker med? Meld jer på banen i dag, få sved på panden – og dyst mod andre padel-entusiaster.
9220-Kollegapadel er en padel-turnering - for både dig, der lige er hoppet med på padel-bølgen og dig, der allerede har turneringserfaring – men som ikke er elitespiller.
Spil med – og få sved på panden
Saml et hold á 2-3 kolleger eller venner, og så er I klar til 9220-Kollegapadel.
I kan tilmelde jer følgende kategorier: nybegynder og øvet. Derudover er der en kategori som hedder "kampe i arbejdstiden", da deltagerne i denne kategori forpligter sig på at spille kampene i arbejdstiden.
Vi planlægger kampene og booker baner. Kampprogrammet udsendes 14 dage før turneringsstart. Hvert hold har 2 kampe pr. spilleaften og der spilles på onsdage. Noter evt. ved tilmelding hvis der er en foretrukken dag.
Puljen som spiller i arbejdstid hjælper vi med at strukturere i direkte dialog med deltagerne.
Turneringen afvikles i efteråret 2023 med finale onsdag i uge 41 - finalen vil blive spillet fra kl. 15.00-16.00.
Pris: 350 kr. pr. hold
En arbejdsplads kan stille med flere hold. 2-3 personer på et hold.
Bane: Baneudgiften deles mellem deltagerne. Der spilles ved Match Padel eller Skansen Padel.
Præmier: Lodtrækningspræmier blandt alle deltagerne samt 1,2 og 3 præmie
Niveau: Det er muligt at tilmelde sig på både nybegynder og øvet niveau samt en pulje som spiller i arbejdstid. .