Om Aalborg Firmaidræt
Motion og fællesskab siden 1948
Aalborg Firmaidræt samler mennesker om idræt, motion og fællesskab i Aalborg Kommune og omegn. Vi tilbyder idrætsaktiviteter, turneringer og motionsevents og hjælper arbejdspladser med at få mere bevægelse ind i hverdagen.
Vi er en del af Dansk Firmaidræt og har siden 1948 arbejdet for at øge interessen for idræt, motion og samvær.
Historien om Aalborg Firmaidræt
AAFI blev stiftet d. 18. februar 1948 og har til formål gennem arbejdspladsen og familie at øge interessen for idræt, motion og samvær.
På et møde d. 18. januar 1948 med deltagere af flere firmaers fodboldklubber, blev det vedtaget at lave en sammenslutning af firmaklubber i Aalborg. Udvalget holdte to møder, hvorefter de indkaldte til stiftende generalforsamling på Færøkroen i Aalborg d. 18. februar 1948, og hermed var Aalborg Firmasport stiftet.
Onsdag d. 28. april 1948 blev den første fodboldkamp spillet. Det foregik på AaB´s baner, som på daværende tidspunkt lå på Ny Kærvej.
Med tiden har foreningen skiftet navn fra Aalborg Firmasport til Aalborg Firmaidræt, og nye idrætsaktiviteter og events er kommet til. I dag arrangerer vi blandt andet Mud Race, Aalborg Marathon, Ladywalk og Julemærkemarch.
En del af Dansk Firmaidræt
Dansk Firmaidræt er en nonprofitorganisation, der skaber idræt, motion og fællesskab i firmaidrætsforeninger og på arbejdspladser over hele landet.
Med engagerede frivillige og lokale foreninger er der plads til både hyggelig motion, events og turneringer. Fællesskab og holdånd er i centrum, uanset om man spiller fodbold, badminton eller prøver en ny aktivitet.
På arbejdspladserne inspirerer Dansk Firmaidræt til aktive pauser og kollegamotion – fra en gåtur i frokostpausen til fælles træning. Det styrker sammenholdet på tværs af fag, afdelinger og fysisk formåen.
-
Kontakt os
Find telefonnummer, mail, adresse og kontorets åbningstider.
-
Kontaktpersoner
Mød vores ansatte, bestyrelse og aktivitetsudvalg, og find den rette kontaktperson.
-
Vedtægter
Læs om foreningens formål, medlemskab og organisering.
-
Privatlivspolitik
Du kan her på siden læse om hvordan Aalborg firmaidræt forholder sig til den nye persondataforordning.