Bowling

Der afvikles en bowling halturnering, som Løvvang Bowlingcenter står for.

NYE TILTAG FOR DEN KOMMENDE SÆSON:

Vi synes, halturneringen trænger til lidt fornyelse, og derfor indfører vi følgende tiltag til den nye sæson.

 

  • Alle rækker bliver ændret til at bestå af 4 hold. Det bør gøre niveauforskellene i hver række mindre og give større chance for alle. Kampafviklingen fortsætter som hidtil.
  • I efteråret spilles alle mod alle 2 gange (6 runder). Derefter afvikles en 7. runde som halvvejsfinale – nr. 1 mod nr. 2 og nr. 3 mod nr. 4. Der uddeles mindre præmier til halvvejsfinalen. Halvvejsfinalen giver ikke point til holdstillingen, men scores tæller til barometeret.
  • Da halvvejsfinalen ligger i juleperioden giver Løvvang Bowling Center denne dag en lille julebuffet til 3 deltagere pr. hold. Dette er inkluderet i det almindelige startgebyr. Yderligere kan tilkøbes.
  • I foråret spilles igen alle mod alle 2 gange (6 runder). Pointene fra efteråret tæller med videre.
  • Derefter afvikles en 14. runde som endelig finale – nr. 1 mod nr. 2 og nr. 3 mod nr. 4. Denne finale giver både point til den samlede holdstilling og barometer, så den endelige stilling afgøres på 13 runder.
  • Vi ønsker stadig flere hold i turneringen, så kan et eksisterende hold skaffe et helt nyt hold bestående af spillere, der ikke har deltaget i turneringen før, giver vi 50 % på jeres startgebyr hele sæsonen.

Du tilmelder dig ved at kontakte Løvvang Bowlingcenter på mail eller telefon.

Regler for Halturneringen for 3-mandshold 2023-2024 finder du HER.

Deadline for indsendelse af formularen er fredag den 31. maj 2023. Alle kampe afvikles i lige uger - første spillerunde er onsdag den 6. september 2023.

Prisen for deltagelse i Halturneringen for 3-mandshold 2023-2024 er 90 kr. pr. spiller pr. kamp. Leje af udlejningssko er inkluderet i prisen.

Tilmelding til Halturneringen for 3-manshold er bindende, idet en forening ved tilmelding af hold står inde for, at holdende betaler for alle kampe i en hel sæson.

 

Turneringsplanen vil være tilgængelig på www.lovvang.dk, forventet sidst i juni måned.

 

 

Sted

Løvvang Bowlingcenter
Løvbakken 8
9400 Nørresundby

Tilmelding

tlf. 96 32 72 72

mail: info@lovvang.dk