Frivillighedstur til Egholm

9. juni 2024

Lørdag d. 8 juni var vi afsted på årets frivillighedstur

Lørdag den 8 juni var der arrangeret tur til Egholm for vores frivillige. Dagen startede med kaffe og kage kl. 9.30 ved færgelejet før turen gik mod Egholm klokken 10.

Mens vi stod på færgelejet trak det op til regnvejr og det blev derfor en lidt våd fornøjelse, da der var lagt op til udendørs aktiviteter før frokosten. 

Da vi kom i land på Egholm gik vi den røde rute og nød den fine udsigt ind over Aalborg siden og heldigvis havde folk husket regntøj og gummistøvler. 

Klokken 12 samles vi til frokost på Kronborg - hvor der blev serveret stjerneskud til alle. 

Vi sluttede af med lidt varm kaffe før turen gik retur til fastlandet - hvor flere skulle hjem for at se Aalborg Håndbold spille sig i Champions League finalen. 

En dejlig dag, hvor vi fik fejret og hyldet vores frivillige kræfter i foreningen - som er helt afgørende for vores forening. Uden frivillige havde det været umuligt at afvikle vores store motionsevent som Mud Race, Ladywalk og mange af vores idrætter. Derfor er vi glade for at kunne give dem lidt tilbage med sådan en dag som i dag.